Useriøs CEPOS-analyse om skolesammenlægninger

Oprettet 03/05/2013 – 09:59

Det er helt igennem useriøst, når tænketanken CEPOS i dag er ude i flere medier og sige, at skolesammenlægningerne ikke har medført effektiviseringer og højere kvalitet.
Blandt andet undlader CEPOS at tage højde for noget så banalt, som at det kun er ganske få år siden, kommunerne i stor stil begyndte at lægge skoler sammen. Og man ser helt bort fra, at der i samme periode er sket en stor inklusion i folkeskolen af vanskeligt stillede elever.
Det konstaterer KL på baggrund af en netop offentliggjort analyse fra CEPOS, der viser, at udgifterne per elev i kommunens folkeskoler er vokset stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler, sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner.
Analysen fra CEPOS viser også, at andelen af børn, der går i privatskole, vokser stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler. Samt at elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver er blevet svagere i de kommuner, hvor antallet af skoler er faldet.
”Helt grundlæggende er der det problem med analysen, at CEPOS sammenligner udviklingen fra 2007-2012, men det var først i 2010, at kommunerne i stor stil begyndte at lægge skoler sammen”.
”Det er derfor alt, alt for tidligt at konkludere noget som helst, for det tager naturligvis tid, før effekterne af en stor omlægning begynder at vise sig. Men alle erfaringer fra både Danmark og andre lande viser, at det alt andet lige er billigere at drive færre store skoler frem for mange små,” siger kontorchef i KL Claus Mogensen.
”Desuden er det alment kendt, at man i mange af de kommuner, hvor man har sammenlagt skoler, har gjort meget ud af at føre en del af besparelsen tilbage til skolerne, fx til et øget timetal, og dermed altså har øget kvaliteten i stedet for at reducere udgifterne. Men effekten af dette kan naturligvis ikke aflæses fra det ene år til det andet,” siger Claus Mogensen.
”For det andet ser CEPOS helt bort fra, at det lige præcis var fra skoleåret 2009/2010, at kommunerne for alvor begyndte at inkludere elever med særlige behov på de almindelige skoler, efter at de i mange år var blevet udskilt til specialskoler”.
”Det er en udvikling, der naturligvis øger udgifterne i de almindelige folkeskoler og i øvrigt vel også trækker karaktergennemsnittet ned. Men til gengæld bliver der jo sparet på udgifterne til specialskoler, og når CEPOS ikke tager højde for dette, siger det en del om seriøsiteten i deres analyse,” konstaterer Claus Mogensen.
”Endelig mener jeg ikke, det er spor overraskende, at flere vælger privatskole, når mindre kommuneskoler sammenlægges, og afstanden til den lokale folkeskole bliver større. Og den udvikling er i sig selv med til at trække udgiften pr. elev i vejret. Blandt andet fordi det alt andet lige ofte er de ressourcestærke og ikke-udgiftskrævende elever, der forlader folkeskolen. Men det tager CEPOS heller ikke højde for,” slutter Claus Mogensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *