Nyt Best Western hotel på Fyn

Oprettet 07/09/2011 – 11:06

Hoteldelen af Odense Congress Center, beliggende i Odense på Fyn, indtrådte den 1. september 2011 i Best Western International, og skifter dermed navn til BEST WESTERN Hotel Odense. Dermed bliver Hotel Odense Best Westerns andet hotel i Odense. Best Western International tæller nu 22 hoteller i Danmark og ét hotel på Island.
Det 4-stjernede BEST WESTERN Hotel Odense har alle moderne hotelfaciliteter pakket ind i den fynske atmosfære, med gode tilkørselsmuligheder og en helt fantastisk beliggenhed. Best Western Hotel Odense tilbyder 109 komfortable værelser med morgenmadsrestaurant, lobbybar og á la carte restaurant, mødefaciliteter samt event tilbud etc.
Direktør, BEST WESTERN Hotel Odense, Michael Jepsen udtaler:
“Vi er meget stolte af at være medlem af Best Western International, og vi ser frem til at byde gæster fra hele verden velkommen til Odense og vores smukke natur og farverige oplevelser.
Også på BEST WESTERN Hotel Knudsens Gaard i Odense glæder man sig over endnu et hotel i Odense. Hotelchef Martin Nygaard udtaler:
”Vi er glade for at kunne byde hotellet velkommen i Best Western familien. Vi har et glimrende samarbejde med Odense Congress Center i dag og glæder os over, at de også bliver en del af Best Western brandet.
”BEST WESTERN Hotel Odense passer med sin unikke placering på Fyn og meget centrale beliggenhed helt perfekt ind i Best Western familien med individuelle kvalitetshoteller” siger Peter
Laigaard Jensen, Country Manager, Best Western International, Danmark.
Best Western har oplevet en voldsom vækst i såvel omsætningen som antallet af medlemshoteller i Danmark og væksten ser ud til at fortsætte, både i Danmark og i resten af Norden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *