Strategi for talenterne på universiteterne

Der er alt for lidt fokus på den enkelte dygtige studerende, mener videnskabsministeren. Derfor vil videnskabsministeren bede universiteterne om at udarbejde en strategi for talentarbejdet, så den enkelte studerende kan udleve sit fulde potentiale.

De 25.000 unge, der starter på bachelorstudierne i år, står uden mulighed for at deltage i et koordineret talentarbejde – det findes nemlig stort set ikke på bachelorstudierne i dag.

– Vi har talent-tiltag for folkeskoleelever, gymnasieelever og for kandidatstuderende, men stort set ingen på bachelorniveau. Den slags "huller" i talentarbejdet er et problem. Det svarer til, at fodboldverdenen ikke har ungdomslandshold for tre årgange, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

– Talentarbejde er så vigtigt, at det ikke skal være op til tilfældigheder. Jeg vil derfor bede universiteterne lave en strategi for, hvordan de vil prioritere det. Jeg ønsker ikke at diktere alle tiltag fra centralt hold, da der er stor forskel på, hvilke initiativer, der egner sig bedst til de enkelte uddannelsesretninger. Men jeg er af den overbevisning, at det skal prioriteres højere end det bliver i dag, hvis vi skal have det optimale ud af alle, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ministeren ønsker, at hvert universitet udarbejder en sammenhængende strategi for talentarbejdet. Herigennem skal det enkelte talent dyrkes, og der skal skabes større sammenhængskraft mellem de i forvejen eksisterende tiltag.

Tiltagene kan f.eks. være at udarbejde individuelle "talent-planer" for den enkelte studerende, særlige mentorordninger, udveksling til internationale eliteuniversiteter, talent-konkurrencer eller særlige muligheder for at følge forskningsprojekter. Strategien skal være synlig, så talentarbejde kan blive et konkurrenceparameter for universiteterne.
Finansiering gennem universiteternes reservepulje

Videnskabsministeren vil afsætte 25 mio. kroner ubrugte midler fra globaliseringspuljen og opfordrer derudover universiteterne til selv at investere i talentarbejdet.

Universiteterne har en egenkapital på ca. 5 mia. kroner ud af en samlet årsomsætning på ca. 20 mia. kroner, og det er overdrevent forsigtigt, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

– Jeg forestiller mig, at universiteterne kan bruge nogle af pengene fra deres egenkapital. Det er langt fornuftigere, at vi investerer i talentarbejdet, end at universiteterne opbygger en stor egenkapital. Bevillinger til uddannelse skal også bruges til uddannelse, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.