Spies åbner nyt Ocean Beach Club på Gran Canaria

I den kommende vinter 2015/2016 åbner Spies sit andet OBC, Ocean Beach Club. Hotellet kommer til at ligge i en bugt direkte ved stranden i Playa del Cura på Gran Canarias sydvestkyst. Her vil rejsearrangøren tilbyde lejligheder til både den lille og den store familie med plads til op til otte personer. Spies’ første OBC, som ligger i Makrigialos på Kreta, har siden starten for fem år siden været en stor succes.

Ocean Beach Club by Sunwing Resort er et mere luksuriøst og roligere koncepthotel for den moderne familie, som sætter pris på design og god mad i en herligt afslappet atmosfære. Ocean Beach Club bygger på samme grundide som Sunwing Family Resorts, hvor kvalitet og funktion er nøgleord, og målet er at skabe det perfekte ferieanlæg for børnefamilier.

- Vi er utrolig glade for, at vi endelig har fundet det helt rigtige sted til vores andet Ocean Beach Club. Jeg har selv boet på vores OBC på Kreta, og man kan ikke komme til at bo meget bedre, når man rejser med familien, siger Carlos Cebrian, produktchef i Spies.

Hotellet tilbyder mange typer af indkvartering såsom Ocean Beach Club Suite med direkte pooladgang fra din egen terrasse og Clubhouse Suite, som ligger lidt afsides med store terrasser og udsigt mod haven. Eller Generous Suite med plads til op til otte personer. Her findes også mange fællesområder, hvor man kan omgås og sole og bade med lounge og små, grønne haver. Ocean Beach Club Gran Canaria er som en stor indbydende dagligstue eller en have med plads til alle, både ude og inde. Og hvad ville en dagligstue være uden god musik? Ocean Beach Clubs Music Host har udarbejdet den perfekte playliste og vil skabe en herlig stemning fra morgen til aften.

Ocean Beach Club Gran Canaria er lille og personligt. Her er livet lidt roligere. Morgenmad, frokost og middag serveres i restauranten med havet som nabo. Desuden er her masser af muligheder for at træne på SATS ELIXIA-hold og i et fuldt udrustet motionsrum, som er gratis for hotellets gæster. I hotellets spa tilbydes mange forskellige behandlinger, gratis WiFi indgår på hele hotellet, og det er muligt at tilkøbe All Inclusive.

For de yngre gæster, som måske ønsker lidt adspredelse fra livet ved poolen eller stranden, findes både Lollo & Bernies MiniLand og Teen Lounge. Livet på Ocean Beach Club Gran Canaria er stille og roligt men langt fra kedeligt, og det kredser omkring poolen, stranden og det herlige familieliv. Lollo & Bernie og deres venner i MiniLand arrangerer spændende aktiviteter flere gange om ugen, og i MiniLand er der også åbent hus, hvor alle børn kan komme for at tegne, hygge, lege og se film, hvis de skulle gå hen og blive trætte af at bade. Her er altid noget at lave for både små og store børn.