Skoringens butikker i Aalborg forventer stort rykind

Traditionen tro hilser Skoringens to butikker i Aalborg foråret velkommen med Børnenes Dag, som i år starter torsdag d. 21. marts kl. 10.00. Med Børnenes Dag minder skokæden børnefamilier i Aalborg om, at sommeren er på vej. Selv om det er 28. gang, at Børnenes Dag løber af stablen, er efterspørgslen ikke til at tage fejl af, og for nogle kunder betyder det et besøg i en nyistandsat butik.