Positive belinostat data hos kræftpatienter i tre nye anvendelser præsenteret v AACR/NCI/EORTC ”Molecular Targets and Cancer

Therapeutics” - konferencen 2008
- TopoTarget meddeler, at; belinostat kan gives i fuld dosis og er veltolereret
sammen med doxorubicin; at belinostat kan gives oralt som kapsel, og at
belinostat er veltolereret som intravenøs behandling
over 3 eller 6 timer -
Telekonference med belinostat update afholdes kl. 14.00 dansk tid i dag, den
23. oktober 2008
København, Danmark, 23. oktober 2008 - TopoTarget A/S (OMX: TOPO) har på
AACR/NCI/EORTC ”Molecular Targets and Cancer Therapeutics” - konferencen 2008
offentliggjort positive data fra et studie af fuld dosis belinostat sammen med
fuld dosis doxorubicin til behandling af patienter med solide tumorer i et
dosiseskaleringsstudie, som viste sig sikker og veltolereret. Her blev opnået 1
partiel respons (PR) og 8 stabil sygdom (SD) i 13 evaluérbare patienter.
Ligeledes blev der præsenteret data fra fase I studiet med belinostat givet som
oral behandling (i kapsel) i forskellige intervaller/regimer. Der er set lang
sygdomsstabilisering hos flere patienter. Optimal dosis er fastlagt i to ud af
tre regimer, og studiet fortsætter. Slutteligt blev data præsenteret fra et
fase I studie, hvor belinostat blev givet som forlænget intravenøs behandling
over 3 eller 6 timer i kombination med carboplatin og paclitaxel (BelCaP) til
foreløbig 7 patienter med solide tumorer. Regimerne er veltolererede og øger
tiden med høje belinostat plasmakoncentrationer i blodet. Præ-kliniske studier
viser, at dette fører til et større kræftcelledrab.
”Det er meget glædeligt, at belinostat også giver positive data i nye
anvendelser i kræftbehandlingen. Det er effekten hos patienterne, der støtter
TopoTargets forventninger om belinostats store markedspotentiale,” siger Peter
Buhl Jensen, Professor Dr. Med. administrerende direktør i TopoTarget. “ Vi har
på konferencen vist, at belinostat kan gives som intravenøs behandling (IV),
som kontinuerlig intravenøs (CIV) behandling samt som tablet-behandling, og
belinostat er den eneste HDACi med denne fleksibilitet. Det er en betydelig
konkurrencefordel og øger belinostats potentiale i kræftbehandlingen.”
Studierne:
En klinisk fase I undersøgelse med belinostat (PXD101) i kombination med
doxorubicin (BelDox) til behandling af fremskredne solide tumorer, herunder
bløddelssarkomer
Baggrunden for undersøgelsen er, at belinostat (Bel) har vist et bredt spektrum
af aktivitet i in vitro og in vivo forsøg samt synergi i kombination med
doxorubicin (Dox). Doxorubicin er et af de hyppigst anvendte kemoterapeutika.
Formålet med dette studie er at bestemme den optimale dosis, sikkerhed og
farmakokinetik af BelDox.
Indtil videre er 21 patienter blevet behandlet på 4 dosisniveauer: 600/50,
600/75, 800/75, 1000/75 mg/m2 af BelDox. Der er opnået 1 partiel respons (PR)
og 8 stabil sygdom (SD) hos 13 evaluérbare patienter. PR blev observeret hos en
52-årig kvinde med ringe differentieret pladeepitelkarcinom i livmoderhalsen.
Tre patienter havde længere sygdomsstabilisering, herunder én med
ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) (4 tidligere behandlingsforløb) +5 måneders
varighed, én med kræft i bugspytkirtlen (2 tidligere behandlingsforløb) 3
måneders varighed, og én med mave/tarmkræft (4 tidligere behandlingsforløb) 3,4
måneders varighed. Der inkluderes i øjeblikket patienter på dosisniveauet
1000/75mg/m2.
Et fase I studie med oral administration af histon deacetylase (HDAC)-hæmmeren
belinostat (PXD101) til behandling af patienter med fremskredne solide tumorer
Baggrunden for dette studie er at finde de optimale doser af belinostat oralt i
tre alternative behandlingsregimer. Indtil nu har 85 patienter, der tidligere
har modtaget adskillige andre behandlinger mod solide tumorer, fået behandling
med oral belinostat. Optimal dosis er fastlagt i to ud af tre regimer og
studiet fortsætter. Blandt disse patienter med adskillige kræftbehandlinger bag
sig havde 10 patienter mindst en 4 måneder lang sygdomsstabilisering (SD). Oral
belinostat vil blive anvendt i selskabets BelCaP proof-of-concept studie i CUP
(kræft af ukendt primær oprindelse). Oral behandling vil i studiet dels blive
brugt i kombination med IV BelCaP og opfølgende som enkeltstof
vedligeholdelsesbehandling.
Et fase I studie til evaluering af sikkerhed og farmakokinetik (PK) af 3 og
6-timers intravenøst indgivet belinostat (PXD101) plus carboplatin (C) og
paclitaxel (P) til behandling af patienter med fremskredne solide tumorer
Belinostat er veltolereret som 30-minutters intravenøs (iv) infusion ved MTD,
1000 mg/m2/dag, dag 1-5 over 3 uger. Langvarig eksponering af
tumorcellelinjerne til belinostat medfører større kræftcelledrab in vitro,
hvilket var baggrunden for at forlænge den daglige eksponering i klinikken.
Formålet med studiet er at evaluere PK og sikkerhed ved langvarig eksponering
af belinostat. Kombinationen af belinostat med en infusionstid på 3 eller 6
timer med carboplatin og paclitaxel var veltolereret, og den langvarige
infusion af belinostat medførte længere tid over en biologisk effektiv
belinostat plasmakoncentration sammenlignet med 30-minutters infusion.

Oprentlig dato: 

2008-10-24 11:45:53 +0200