Peter Pan

Historien om drengen, der ikke vil være voksen, er en af de mest kendte og elskede klassikere for børn. Fortolkningen af Peter Pan er her lagt i hænderne på Moqi Simon Trolin, der også står bag Folketeatrets roste versioner af Ronja Røverdatter og Mio, min Mio. Michael Slebsager bærer titelrollen, og Ramasjang-stjernen Mille Gori spiller den kvindelige hovedrolle, Wendy.