Palmer kommer da fra Kastrup

Werner Schnetler har med sin virksomhed www.PalmeriDanmark.dk givet hundredvis af danskere tropestemning i haven.
I Shubidua-sangen ’Costa Kalundborg’ fra 1982 giver klimaændringerne plads til ’hajer i Køge Bugt, vinavl på markerne og vajende palmer langs strandene. 18 år efter shubbernes sang blev Danmark et EU-godkendt vinproducerende land, som fra 2008 også må skrive ’Appellation Sjælland, -Bornholm, Fyn- og Jylland- på vinetiketterne. Nu er palmerne også begyndt at vaje både langs strande, i haver og på fællesarealer. Den med hajerne må vi nok stadig have til gode, men to ud af tre på 25 år er da også meget godt.
Palmehave på Tømmerupvej
At der nu gror palmer fra Gedser til Skagen er i høj grad Werner Schnetlers fortjeneste,Fra sin Fra sin gårdsplads på Tømmerupvej 73 i Kastrup sælger han nemlig masser af palmer. Og der er ikke tale om sarte planter, der skal pakkes ind i vat og overvintre inden døre. Næ, palmerne er hentet fra 2000 meters højde i Korea og det centrale og sydøstlige Kina, hvor de både tåler udpint jord og kulde ned til 17 minusgrader. Så en smule dansk frostvejr kan ikke ryste de slanke, høje stammer med de smukke grønne blade.
En duft af middelhavet
Werner Schnetler holder meget af Mallorca og Middelhavsområdet i øvrigt. Ikke mindst de mange smukke palmer, som gror overalt i det populære ferieområde. ”Jeg læste for nogle år siden en artikel om Botanisk Have i København. I den forbindelse så jeg et foto af havens store hørpalme, ’Trachycarpus fortunai’ som har vokset på friland i Botanisk Have de seneste 15 år..” Jeg tænkte, at hvis der kan gro en palme i Botanisk Have, kan der også gro palmer i danske haver.” ”Jeg undersøgte mulighederne og frandt frem til en palme, der vokser under forhold, som ligner de danske meget, nemlig den koreanske hørpalme.”
Danskerne vilde med palmer
Lige nu har www.PalmeriDanmark.dk enorm succes. Der er solgt palmer til både virksomheder og privatpersoner over hele Danmark. Thy Lejren, Samsø og Kastrup er blot få af de egne, der lægger jord til palmer. Et af de spændende eksempler på, at palmer gør sig fint i Danmark, er palmestranden i Frederikshavn. Her har kommunens Park- og vejforsyning sat cirka 100 op til fire meter høje palmer.
Men Werner Schnetler kender også til flere offentligeparkområder og private parcelhushaver, hvor palmerne vajer blidt fra gadekær til swimmingpools.
Og så er det nemt.
Ikke nok med at palmerne klarer sig fint i Danmark. Det er også nemt at passe de eksotiske vækster. ”Giv dem lidt læ om vinteren og lidt gødning om sommeren. Gød planterne er fem-seks gange i løbet af sommerhalvåret og vand en gang om ugen eller når jorden føles tør”.
”I vinterhalvåret klarer palmerne sig fint. Men det er en god idé at stille dem i læ og hvis det bliver rigtigt koldt, kan man med fordel skærme stammen med stråmåtter eller grangrene,” siger Werner Schnetler.