Nordjysk webdesigner hiver teltpælene op og etablerer ny base i hovedstaden.

Webdesigner
Efter en årrække i den nordlige del af Jylland, har webdesigner Mads Timmermann valgt at hive teltpælene op og flytte sig selv og webbureauet timmer til København. timmer har gennem årene fået flere og flere kunder på Sjælland og ikke mindst i hjertet af København. Den jyske lune og forretningsform tiltaler tilsyneladende de sjællandske kunder - og jysk lune er der meget af i den unge nordjyde, der sætter en ære i at have tid til sine kunder og leve op til sine aftaler. "Det lyder så banalt, når man siger det, men faktisk er det ikke en selvfølge i min branche. Jeg kender til bureauer, hvor de ansatte ikke må tale i telefon med kunderne, fordi tid er penge, og en telefonsamtale ikke kan faktureres. Så er det jeg spørger: Hvad blev der af kundeservice og kundepleje?", udtaler Mads Timmermann.
Beslutningen om at flytte bureauet til København har været undervejs et stykke tid. Med i overvejelserne har selvfølgelig været de mange ekstra konkurrenter, der er i hovedstadsområdet kontra en mellemstor jysk by. Men det ser Mads Timmermann ikke som noget problem, nærmere tværtimod. "Nu er jeg jo der, hvor størstedelen af kunderne er, og der hvor de søger", udtaler Mads Timmermann. "Og i bund og grund handler det jo bare om at tro på sig selv og sin idé, og det gør jeg. Kunderne skal nok selv finde ud af, hvorfor det ene webbureau er bedre end det andet".
timmer specialiserer sig i alt inden for web. Design, programmering, cms-systemer, søgemaskineoptimering og meget mere. I bund og grund en produktportefølje meget lig mange af konkurrenternes, men alligevel mener Mads Timmermann, at timmer skiller sig ud fra mængden og idéen kan bære. "Vi skiller os som sagt ud ved at yde servicen og tage os tid. Jeg har mødt mange kunder, som fx har købt et enormt dyrt cms-system, som de aldrig får brugt, fordi det simpelthen er for indviklet at finde ud af og fordi, deres leverandør ikke tog sig tid til at sætte dem ind i det. Det vil aldrig ske hos os", udtaler Mads Timmermann videre.
Prismæssigt skiller timmer sig også ud ved at holde lidt ved de jyske rødder. Der er intet discount over prisen, men der er sammenhæng mellem pris og løsning, og du vil aldrig være blot endnu en kunde på samlebåndet. Webbureauet hører derfor hverken til i den billigste eller den dyreste ende, men leverer efter eget udsagn kvalitet til fair pris. Og vigtigst af alt, så er der altid aftalt en pris på forhånd, så man som kunde slipper for pludselige overraskelser.

Oprentlig dato: 

2008-09-08 10:59:55 +0200