Nordisk E-handelscertificering indfører gratis købsbeskyttelse i Danmark, Sverige og Norge

Certificeret E-handel er en kvalitets- og tryghedsmærkning for e-handelsbutikker. Vi blev grundlagt i 2007 for at tilbyde Sveriges første e-handelscertificering og har lige siden været både stilskabende og presset på for certificeringer for nethandel. Aktuelt er mere end 700 e-butikker certificeret.

Nordisk E-handelscertificering

Certificeringen er for nylig blevet udbredt til det nordiske marked. Som et første skridt tager vi nu også imod ansøgninger og godkender butikkerfra Danmark og Norge.

Certificeringen er blevet tilpasset til hele Norden, ligesom mange af vores kunders e-butikker. Mærkning, certifikat og alle oplysninger til forbrugere findes nu på dansk, svensk, norsk og engelsk.

Mærkning og certifikat kan vælges, så det passer til butikkens forskellige sprog- og landetilpassede varianter samtidig med, at den besøgende når som helst meget nemt kan vælge at skifte sprog for alle oplysninger om certificeringen.

Hvordan fungerer certificeringen?

En butik, som får alvorlige eller tilbagevendende klager, og hvor kunden ikke får afhjælpning eller kompensation, får sin certificering tilbagekaldt. På den måde sikres det, at en Certificeret E-handel er tryg at handle i, så længe forbrugeren ser mærkningen med dagens dato og rapporten, som vises, når man klikker på mærket.

Mærkningen kan fjernes (tilbagekaldes) fra e-butikken af os med øjeblikkelig virkning, og det indebærer, at forbrugeren i forbindelse med hvert køb kan se, at en uafhængig part bekræfter, at certificeringskravene er opfyldt.

Automatisk købsbeskyttelse

Det er trygt at handle i en Certificeret E-handel. Vi indfører derfor en købsbeskyttelse for alle, som handler i certificerede butikker. Købsbeskyttelsen indebærer, at køberen får pengene tilbage, hvis noget går galt.Købsbeskyttelsen dækker op til 10.000 kr. pr. køb, der betales automatisk, og den er gratis!

En kunde kan indsende klager til os fra hver certificeret butik. Kunden har måske ikke fået de varer, der blev bestilt eller på det lovede tidspunkt. Det kan også være et forkert produkt, eller varen kan være fejlbehæftet, eller der er problemer med at få kontakt til e-butikken for at få besked eller afhjælpning.

Når vi behandler klager, mægler vi dagligt mellem forbrugere og e-handlere. De allerfleste klager er simple misforståelser, som løsesallerede samme dag. Det lykkes os næsten altid at løse klager til begge parters tilfredshed.

Hvis dette ikke lykkes, udløses vores købsbeskyttelse og tilbagebetaler dine penge med op til 10.000 kr. pr. køb.

Købsbeskyttelsen er automatisk og gratis for alle, som handler i certificerede e-butikker.

Hvordan vi hjælper e-handlere

For forbrugere indebærer certificeringen en tryghed, som får dem til at lægge deres ordrer hos lige netop jer. Som e-handlere indebærer dette øget kundetillid og dermed ordrer. Erfaringerne fra vores certificerede e-handlere viser, at en certificering på den ene side fører til, at flere besøgende bliver kunder (øger konverteringen), og på den anden side større omsætning pr. kunde.

Nordisk E-handelscertificering er en almennyttig forening, som arbejder for en så sikker og tryg e-handel som muligt for forbrugere af tjenester og varer på internettet. Dette gør vi først og fremmest via en af foreningen udarbejdet kvalitetsmærkning for e-handlere og webbutikker.

Vi hjælper også kunder, som har handlet i certificerede butikker, med at få afhjælpning og kompensation, hvis der er noget, der er gået galt.

Partnervirksomheder til Nordisk E-handelscertificering giver vi mulighed for eksponering på vores hjemmeside og at markedsføre sig i sammenhænge, hvor vi er repræsenteret