Middelhavet topper listen over de mest populære rejsemål

Sommeren er lige om hjørnet, og statistik fra Flybarometer.dk viser, at danskernes foretrukne rejsemål i sommerperioden er Middelhavet. I toppen ligger Palma de Mallorca, som også er den destination, der har oplevet den største stigning i forhold til forrige år.

Når danskerne vælger rejsemål i sommerferien, er det de samme destinationer, der ligger øverst på listen i 2013, som forrige sommer. Det viser statistikken, som Flybarometer.dk har udarbejdet for at finde ud af, hvor danskerne rejser hen til sommeren 2013.
Blandt de mest populære destinationer på listen ligger samtlige, bortset fra Bangkok, ved Middelhavet, hvilket har vist sig at være danskernes foretrukne rejsemål. Statistikken viser også, at Spanien er, præcis som forrige år, danskernes foretrukne rejsemål i sommerperioden.

Det er Palma de Mallorca, der løber med førstepladsen, og er den destination, de fleste danskere besøger om sommeren. Bookinger til rejsemålet er steget med hele 34 procent i forhold til forrige år.

- Det er efterhånden længe siden, at Palma de Mallorca var kendt for de legendariske grisefester og masseturisme. Byen har forandret sig, og i dag er Palma en ren, rolig og hyggelig by. Der er trendy restauranter og hoteller, som lokker besøgende til byen. Rejsetiden er relativ kort, og der er ingen tidsforskel, hvilket mange ser som en fordel ved valg af rejsemål, fortæller Marléne Wallberg, marketingdirektør hos Supersaver.dk

Bookingerne er steget på de tre mest populære rejsemål, Palma de Mallorca, Nice og Antalya, på bekostning af Barcelona og Malaga, der har mistet popularitet i forhold til forrige år. Selv bookinger til Bangkok er steget på trods af, at destinationen er røget ned på listen.

- Alle de destinationer, vi ser på listen over de mest populære rejsemål, er klassiske sommerbyer. Den destination, som skiller sig en smule ud, er Bangkok, som mange betragter som et klassisk vinterrejsemål. Men statistikken viser, at Bangkok allerede forrige sommer vandt popularitet. Fra Bangkok rejser mange videre til andre destinationer i Thailand, fortæller Marléne Wallberg, marketingdirektør hos Supersaver.dk.

Læs mere om danskernes rejsevaner på Flybarometer.dk >>

Afrejse uge: 28-32 2013

1). Palma de Mallorca, Spanien (5)
2). Nice, Frankrig (3)
3). Antalya, Tyrkiet (6)
4). Barcelona, Spanien (2)
5). Malaga, Spanien (1)
6). Bangkok, Thailand (4)

*Tallene i parentes viser rejsemålets placering forrige år.
*Statistikken viser bookinger fra perioden 1/1 – 31/3 2013, afrejse uge 28-32 2013.