Kompakte havetraktorer

Vikings mindste havetraktorer byder på strømlinet konstruktion, robusthed og god rækkevidde

Kraftig chassisramme, stålbøjle som kofanger foran, strømlinet design i VIKING´s profilfarver grøn og grå samt brede græsprofildæk går igen i T-seriens mindre modeller T4 og T5. Designet og det unikke hydrostatiske fremdriftsystem med vendegear er også fælles for alle modeller i T-serien.

T5-serien består i Danmark blot af en enkelt gennemtestet model, nemlig MT 5097 C. Den er udrustet med græsopsamler og et specielt skjold med græsfanger, der tillader helt præcise kantsnit, som for eksempel anlægsgartnere og haveservice-folk sætter pris på.

Nemt at koble udstyr bag havetraktoren

T4-serien byder på én- og to-cylindrede motorer, sideudkast samt en klippebredde på 95 eller 110 centimeter. Sideudkastet giver ikke kun stor kapacitet, men tillader også tilkobling af redskaber efter traktoren, så den samtidig med græsklipningen kan bruges med anhænger eller trække en havetromle.

Frontbøjlen skubber ikke kun småbuske og andre forhindringer væk, men gør det også muligt at montere en skråtstillet sneplov foran på traktoren. Fabrikken ligger jo i Østrig, hvor de er vant til meget sne, så det er oplagt, at netop VIKING`s traktorer også kan benyttes om vinteren. VIKING tilbyder naturligvis også snekæder til havetraktorene i deres sortiment.

VIKING T-SERIE HAVETRAKTORER - tekniske specifikationer

MT 4097 SX / MT 4112 SZ / MT 5097

Anbf. plæneareal: Op til 6.000 m2 / Op til 8.000 m2 / Op til 6.000 m2
Klippebredde: 95 cm / 110 cm / 95 cm
Klippehøjde:3,5 til 9,0 cm / 3,5 til 9,0 cm / 3,0 til 10,0 cm
Opsamlingskurv: Nej / Nej / Ja 250 liter
Bioklipmulighed: Ja, alle 3 versioner
Motortype: B&S Serie 3130 OHV B&S / Serie 7160 OHV B&S / Serie 4155 OHV B&S
Motoreffekt: 9,9 hk - 7,3 kW / 14,5 hk - 10,7 kW / 12,6 hk - 9,3 kW
Vægt: 197 kg / 224 kg / 231 kg