JBL inviterer til udspringsakrobatik og god lyd ved Havnebadet i København

På lørdag den 22. august inviterer højttalerproducenten JBL til ’splash-event’ ved Havnebadet på Islands Brygge. Idéen er opstået på baggrund af det populære Dödshopp i Stockholm, som JBL er hovedsponsor for, og nu bringer JBL arrangementet til Danmark.

Det bliver en festlig dag, hvor JBL lancerer deres ’splashproof’-højtalere JBL Xtreme, JBL Flip3 og JBL Charge2+ samtidig med, at man kan deltage i Dödshopp udspringskonkurrencen fra fem meters højde samt lytte til god musik fra DJs Entre og Jakob Maarup, der spiller på havnefronten.

I al sin simpelhed går Dödshopp ud på at finde den person med mest mandsmod, commitment og hjerte. For at minimere personskaderne i første omgang har JBL valgt at springe fra en relativ lav højde i Dödshopp-regi – nemlig 5 meter. I Norge springer man fra 10 meter og i Sverige har man bevæget sig helt op på 12 meter.

Konkurrencen er delt op i to heat:

1. Kvalifikation, hvor eneste tilladte faldstil er KLASSISK Döds. Det vil sige:

- Ingen rotationer i luften
- Lig udstrakt i luften så længe som muligt med maven mod vandet
- Land i vandet med både hænder og fødder på samme tid (altså som en reje)
- Alle har sin egen stil i luften. Kreativitet indenfor ovenstående, belønnes med en højere score
- Udklædning er IKKE tilladt – men en klassisk speedo er velkommen!
- Alle deltagere hopper én gang

2. Finalen, hvor alle tricks gælder (udklædning stadig ikke tilladt)

- Rotationer, skruer, saltoer, baskende arme er tilladt
- Kreativiteten er i højsædet
- Rejelandingen er meget vigtig at få sat perfekt i finalen
- Alle finaledeltagere hopper to gange hver

JBL har i forbindelse med arrangementet indgået et samarbejde med GoBoat i København, som betyder, at der er ’installeret’ en JBL splashproof højttaler i udvalgte GoBoats. Derudover udlåner GoBoats i dagene op til eventen (10. – 21. august) JBL Xtreme, Flip3 og Charge2+ høttalere til brug ved Havnebadet.

Se mere her fra sidste års arrangement i Stockholm, hvor der var det ene vilde udspring efter det andet og læs mere på https://www.facebook.com/dodshoppdk