Folketinget: Forsvarsudvalget besøger USA

Forsvarsudvalget besøger USA i perioden 1.-6. marts 2009.
Formålet med turen er at besøge de to amerikanske kandidater i udbuddet om nye kampfly – Boeing og Lockheed Martin – i henholdsvis St. Louis og Dallas/Fort Worth.
Endvidere skal udvalget i Washington D.C. mødes med forsvarsminister Robert Gates og formanden for Senatets Armed Services Committee samt nogle tænketanke for at få et indtryk af, hvor amerikansk forsvar er på vej hen, og drøfte emner af fælles interesse, herunder Afghanistan.
Endelig skal udvalget besøge en militærforlægning i Texas, hvor soldaterne gennemgår en missionsforberedende uddannelse, for at få et indtryk af, hvordan amerikanerne griber det an.
Programmet for turen findes på www.ft.dk under Forsvarsudvalget – alm. del – bilag 84.
I turen deltager fra Forsvarsudvalget: Hans Christian Thoning (V), formand, Karsten Nonbo (V), Kristian Pihl Lorentzen (V), Marion Pedersen (V), Søren Krarup (DF), John Dyrby Paulsen (S), Julie Rademacher (S), Christine Antorini (S) og Jonas Dahl (SF). Endvidere deltager forsvarsminister Søren Gade (V) og embedsmænd fra Forsvarsministeriet i turen.
Turens samlede udgifter er budgetteret til 300.000 kr.