Energistyrelsen igangsætter supplerende VVM-proces for Vesterhav Nord

Energistyrelsen har den 12. marts 2019 modtaget en anmodning fra Vattenfall Vindkraft Vesterhav Nord P/S om ny miljøkonsekvensvurdering for Vesterhav Nord Havvindmølleprojekt. Energistyrelsen imødekommer denne anmodning, og det betyder, at en ny VVM-proces for Vesterhav Nord projektet nu igangsættes.