E-mail gjort nemt: Nokia lancerer to nye enheder optimeret til privat og professionel e-mail

De slanke og stilfulde Nokia E71 og Nokia E66 tilbyder nem og hurtig adgang til både privatmail og arbejdsmail, inklusive Microsoft Exchange
I dag introducerede Nokia de to nyeste telefoner i rækken af Nokia E-series telefoner Nokia E71 og Nokia E66, der begge er optimeret til e-mail. Den slanke Nokia E71 med fuldt QWERTY-tastatur og den stilfulde skydetelefon Nokia E66 gør nemt og hurtigt en lang række af personlige og profesionelle e-mailkonti mobile inklusive Microsoft Outlook, der er verdens mest udbredte e-mailløsning. Nokia E71 og Nokia E66 forventes i handlen i juli og har begge en forventet salgspris på 350 EUR uden moms og eventuelle tilskud.
Nokia E71 og Nokia E66 er designet til folk, som har en mobil livsstil, og gerne vil have nem og hurtig adgang til både deres personlige mail og deres arbejdsmail. Med disse telefoner har vi imødekommet den feedback, vi har fået, og gjort kalender og kontakter tilgængelige med et enkelt tryk på en tast, siger Susanna Reppling, Head of Business Mobility Nokia Scandinavia. Lige så vigtigt er det, at folk gerne vil have en velfungerende telefon, der både er flot at se på og god at bruge. Vores designteam valgte rustfrit stål som det primære materiale til disse enheder, fordi det giver telefonerne en naturlig styrke og et strejf af eksklusivitet. Derudover indeholder Nokia E71 og Nokia E66 alle de nyeste multimediafeatures, som man kunne ønske sig.
Nem adgang til e-mail med én berøring
Nokia E71 og Nokia E66 er skabt, så det er nemt at installere og anvende både arbejdsmail og privatmail. Folk som bruger Microsoft Outlook på arbejdet, kan få adgang til deres e-mail på mobilen ved at benytte Mail for Exchange mobile email client, som er præinstalleret på både Nokia E71 og Nokia E66. Med disse Nokia Eseries enheder kan folk få en pålidelig adgang i realtid til deres e-mail, kalender, kontakter og opgaver såvel som downloade og redigere i vedhæftede filer som Word, Excel, Powerpoint eller pdf direkte på deres mobile enhed.
Nokia E71 og Nokia E66 understøtter e-mailløsninger fra mere end tusinde udbydere af internettjenester (ISPs) fra hele verden, inklusive Gmail, Yahoo! mail og Hotmail. Derudover understøtter Nokia E71 og Nokia E66 Nokia Intellisync Wireless Email solution ligeså vel, som den understøtter tredjepartsløsninger som System Seven og Visto Mobile.
"Set i lyset af mobil e-mails gennemslagskraft og de hurtigt voksende trådløse applikationer står Nokia godt med vores omfattende række af markedsførende mobilenheder, som imødekommer brugernes behov både hos high-end brugerne og de profesionelle brugere," siger Susanna Reppling, Head of Business Mobility Nokia Scandinavia.
Sofistikeret værktøj, prima design både indvendigt og udvendigt
Nokia E71 bærer præg af klassiske Nokia kendetegn; kvalitet og godt håndværk med et cover af rustfrit stål med raderede effekter. Den fås i to farver hvid stål og grå stål. Den flotte metalfinish er komplementeret af det klare farvedisplay, der indrammer Nokia E71s enkle brugergrænseflade. Nokia er specielt ergonomisk udformet med sin smalle form og specielt designede tastatur, så den kan bruges med både en eller to hænder.
Nokia E66 har et fantastisk "look and feel" med et strejf af rustfrit stål og behageligt skydedesign. Telefonen har de samme nøglefeatures som Nokia E71, inklusive forbedret kalender, kontakter og en brugervenlig skærmvisning. Nokia E66 tilbyder enestående ekstra features som orienteringscensor, der automatisk optimerer til skærmbillede i fuld størrelse eller aktiverer stillefunktionen, når telefonen vendes om. Nokia E66 vil være tilgængelig i hvidt stål og gråt stål, og den efterlader et vedvarende indtryk af sofistikeret forretningsværktøj i distingveret design.
Altid underholdning
Udover styring af e-mails og personligt indhold, understøtter Nokia E71 og Nokia E66 de seneste Ovi-tjenester, inklusive kort, musik og deling af medier, som de fleste brugere forventer findes i deres enhed. Dette inkluderer hurtig og ukompliceret browsing med HSDPA, trådløs LAN, 3G forbindelse, Assisted GPS (A-GPS), Nokia Maps til navigation og musikafspiller, der understøtter hukommelseskort på op til 8 GB samt 3,2 megapixel kamera med autofokus.
Skabt til virksomheder af alle størrelser
Udover at hjælpe iværksættere og mindre virksomheder er Nokia E71 og Nokia E66 også udstyret med en række funktioner til de største virksomheder, herunder indbygget kryptering af indhold på enhedens interne hukommelse og på hukommelseskortet. Både Nokia E71 og Nokia E66 har desuden integreret mobil VPN, hvilket gør de krævende business-brugere i stand til at koble på virksomhedens intranet, låse enheder samt slette indhold for at beskytte virksomhedsfølsom information. Begge telefoner indeholder desuden teknologier, der gør IT-afdelingen i stand til effektivt at styre avancerede voice-funktioner, enhedshåndtering, sikkerhedsindstillinger, virksomhedsapplikationer og data. Nokia E71 og Nokia E66 udvider dermed rækken af Nokia Eseries enheder, der er beregnet til telefoniløsninger i virksomheder.
Tilbehør med stil
En række forskelligt Nokia tilbehør, der understøtter Nokia E71 og Nokia E66 er ligeledes blevet offentliggjort i dag. Nokia Car kit CK-100 og Nokia Display Car Kit CK-600 giver bekvem håndtering, nem installation og opdaterbar software. Nokia Car Kit CK-100 indeholder Nokia Talk stemmestyring og fjernkontrol, mens Nokia Display Car Kit CK-600 kommer med en farveskærm, der nemt kan flyttes samt fjernkontrol med oplyste taster, der giver nemme telefonopkald. For at øge brugernes mobilitet, har Nokia desuden lanceret Nokia Bluetooth Headset BH-212 såvel som Nokia Mobile Holder CR-106 og Nokia Mobile Holder CR-105, der er designet specifikt til henholdsvis Nokia E71 og Nokia E66.

Oprentlig dato: 

2008-06-16 11:17:49 +0200