Døgnrapport for den 31. marts - 1. april 2008

kl. 08.39 - PH-lamper stjålet under indbrud i Frederikshavn
Der blev tidligt mandag morgen begået indbrud hos BDO-Scanrevision, Rimmens Alle i Frederikshavn.
Tyven slog et stort hul i ruden ind til kontoret og kunne ved indrækning stjæle to PH-bordlamper.
kl. 09.23 - Stort parti "hår" stjålet i forbindelse med indbrud i frisørsalon i Aalborg
Der blev natten mellem søndag og mandag begået indbrud hos Salon Black & White, Vesterbro i Aalborg.
Tyven knuste en rude i dør til forretningen hvor der blev stjålet:
ca. 300 pakker ægte hår - værdi ca. 270.000 kr.
ca. 150 pakker syntetisk hår - værdi ca. 9.000 kr
10 pakker hårfarve
fire stk. frisørsakse
ca. 1500 kr. i byttepenge
kl. 13.08 - 62årig kvinde udsat for røveri i Aalborg Øst
En 62årig kvinde blev mandag middag udsat for et væbnet røveri umiddelbart efter, at hun havde hævet penge på postkontoret hos super Spar på Smedegårdsvej i Aalborg Øst.
På Ravnkildevej blev hun kontaktet af røveren, der tog fat i hende og udtalte "aflever din pung eller jeg skyder dig".
Kvinden løb ind i en opgang, hvor røveren væltede hende omkuld og stjal hendes pung indeholdende ca. 8000 kr.
Røveren beskrives som:
A: mand
ca. 18 - 20 år
mørk i huden
iført sort hættetrøje
rød kasket
brune handsker mørke bukser
talte tydeligt og forståeligt dansk
kl. 15-25 - To tilfælde af tyveri af gasflasker ved Nibe
Der blev i forgangne weekend begået tyveri af en del gasflasker i og omkring Nibe.
Tømrerhandlen, Strandgade 2 i Nibe. Her blev der stjålet ca. 16 stk. fra et bur inde på en aflåst plads.
Hårdehvidevarebrugsen, St. Ajstrup, Brugsvej 7. Indhegning opbrudt og der blev stjålet 17 stk. 11 kg. gasflasker.
kl. 16.09 - Flere biler og andet værktøj stjålet fra landejendom ved Farsø
Der blev i tiden mellem den 28. og 31. marts begået indbrud i stald/lade på en landejendom Havhøjvej, Grønnerup ved Farsø.
Her blev der stjålet tre biler der skulle repareres:
VW-transporter VH 97.605
uindregistreret hvid Mazda 323 diesel
uindregistreret rød Opel Kadett
havetraktor
svejseværk, diverse luftværktøj
to motorsave og en Puch Knallert