Dansk firma vinder stor europæisk pris

Den danske virksomhed, Abeo A/S, der er etableret på baggrund af en betonopfindelse fra Danmarks Tekniske Universitet, opnåede i går stor international anerkendelse, da den blev kåret til ”Europas bedste spin-out virksomhed.” Prisen gives til en europæisk virksomhed, der har formået at tage en opfindelse fra en forskningsinstitution og omsætte det til en succesfuld virksomhed.