Beskatning af transfersummer

Hvordan betaler man skat af en fodboldspiller?
Forlaget Thomson udgiver "Beskatning af transfersummer". Her analyserer Kenneth Elmegaard Hansen, hvordan man skatteretligt behandler de omfangsrige indtægter, som flere og flere fodboldklubber modtager, når de handler spillerkontrakter.
I årenes løb har der været forskellige meldinger om skattelovens betydning for sådan nogle handler. I 1989 udtaler Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked, at en fodboldklub skal anses som næringsdrivende, når den handler fodboldspillere, og at erhvervede transfersummer er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Næringsbegrebet er efterfølgende blevet modificeret af Højesteret, og i 2006 finder Landsskatteretten, at transferindtægter er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.
Bogen giver en grundig analyse af indholdet af henholdsvis § 4 og § 5a i statsskatteloven og af de begreber, som bestemmelserne opererer med.
Det diskuteres også, hvad det egentlig er, klubberne modtager penge for, den juridiske kvalifikation af en spillerkontrakt, omfanget af klubbernes ejendomsret. Endelig undersøger forfatteren, om en transfersum måske er betaling for en immateriel rettighed.
Bogen er især velegnet for:
– boldklubber, som har indtægter ved transferaktiviteter
– rådgivere for fodboldklubber
Pris: DKK 148,– ekskl. moms
Sider: 88
Best. nr.: 9788761922571
Udgivelsesdato:2008
www.thomson.dk