Ændret kursomregning for betalingskort brugt i Island

Omregningsmetoden på danskudstedte betalingskort ændres, når det gælder omregning af islandske kroner.
Ændringen gælder Visa/Dankort samt danskudstedte Visa Electron, Maestro, MasterCard samt American Express.
Normalt afregnes islandske kroner til Nationalbankens middelkurs, men da islandske kroner i øjeblikket ikke kan handles via Nationalbanken og ikke er dagligt noteret, ændres omregningen til i stedet at basere sig på den internationale kurs.
Kortholdere, der ønsker at følge den aktuelle kurs på islandske kroner på danskudstedte betalingskort, kan tjekke kursen opgjort af den islandske centralbank på www.sedlabanki.is.
Kortholdere, der er på vej til Island, og som har uddybende spørgsmål, opfordres til at kontakte eget pengeinstitut.