Åbent samråd om Orange billetter

Trafikudvalget har kaldt transportminister Lars Barfoed i samråd om de såkaldte Orange billetters gyldighed.
Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 11. december 2008 i vær. Pro. D i Provianthuset på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 15.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at Orange billetter bliver gyldige indenfor alle togoperatørers områder. Desuden har udvalget bedt ministeren oplyse, hvilke initiativer der kan tages for at forhindre de situationer, hvor Orange billetter og lignende billettyper ikke kan anvendes på rejser, hvor man skal rejse med forskellige togselskaber.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Trafikudvalget Benny Engelbrecht (S).
Samrådsspørgsmålene kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/TRU/samspm/J/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/TRU/samspm/K/index.htm
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 48 eller via mail ( ftaies@ft.dk ) senest onsdag den 10. december 2008 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Oprentlig dato: 

2008-12-05 12:25:17 +0200