3Forward præsenterer fremtidens stjerner

Electronica–duoen Electrojuice, stand–up komiker Christian Fuhlendorff og filminstruktøren Martin De Thura er blandt de kommende stjerner, som blev hædret ved det store awardshow, 3Forward, fredag aften på Hilton Copenhagen. Der blev uddelt priser i seks kategorier, som gik til up–and–coming talenter, der efter juryens vurdering står over for det store gennembrud inden for de næste 12 måneder. Ved 3Forward blev der desuden uddelt en specialpris, Pionerprisen, til non–profit organisationen Refugees United.
Den danske kultur– og medieverden er rig på talenter, og fredag aften var seks af de allerbedste på scenen ved 3Forward for at blive hyldet. Der var 18 nominerede i de seks kategorier; Musik, Spil, Comedy, Film, Tv og Nyheder , der efter jurymedlemmernes mening står overfor deres store gennembrud.
Det var blandt andet tilfældet for de to unge electronica–talenter 14–årige Mads Lund Kolding og 15–årige Jakob Torp Littauer, som tilsammen udgør duoen Electrojuice. Electrojuice vandt musikkategorien i 3Forward, og prisen blev overrakt af veteranerne Jesper Binzer og Stig Pedersen fra pladeaktuelle D–A–D, som havde deres eget store gennembrud i 1989.
Foruden Electrojuice var stand–up komiker Christian Fuhlendorff på podiet som vinder af kategorien Comedy, filminstruktøren Martin De Thura vandt i kategorien Film, og computerspillet Limbo vandt Spilkategorien. TV 2’ dansk–pakistanske udenrigskorrespondent, journalist Simi Jan, vandt både kategorierne TV og Nyheder og endelig uddelte CEO Morten Christiansen fra 3 Danmark Pionerprisen til non–profit organisationen Refugees United.
"Opbakningen til 3Forward har været fantastisk. Og med de erfarne kultur– og mediefolk i juryerne er jeg overbevist om, at vi kommer til at se meget mere til vinderne i fremtiden. Vi har også glædet os til at give den særlige Pionerpris til Refugees United, der med deres søgemaskine gør det muligt for flygtninge over hele verden at søge anonymt efter deres familie. Projektet er nyskabende og sympatisk og fortjener opmærksomhed, siger CEO i 3 Danmark, Morten Christiansen.
Hver af de seks kategorier i 3Forward havde sin egen jury med tre ekspertmedlemmer, bl.a. redaktør Peter Ramsdal fra musikmagasinet Gaffa, spilanmelder Thomas Vigild fra Politiken, standup komiker Uffe Holm, anmelder Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, udviklingsredaktør Susanne Funder–Mikkelsen fra TV2 og tv–værten Caroline Boserup. Jurymedlemmerne fik assistance ved prisoverrækkelserne af bl.a. skuespiller Christiane Schaumborg–Müller, sangerinden Lene Rasted og tv–vært Jarl Friis Mikkelsen.
3Forward–priserne blev uddelt ved et storslået show fredag aften på Hilton Copenhagen ved Københavns Lufthavn. Her overværede 250 gæster uddelingen af priserne og deltog i et eksklusivt afterparty.
http://www.3.dk

Oprentlig dato: 

2008-10-27 01:39:00 +0200