Biler

Audi A3 fejrer 20 års jubilæum

For 20 år siden - den 18. september 1995 - kørte den først Audi A3 af samlebåndet på Audi fabrikken i Ingolstadt. Siden da har Audi bygget over 3,5 millioner enheder af den vellykkede model i hele verden, og i dag er én ud af fem Audi biler, der leveres, en A3. Samtidig er A3 en banebrydende bil, når det kommer til alternative drivsystemer, og A3 Sportback e-tron, A3 Sportback g-tron og klassiske A3-modeller bliver alle bygget på den samme produktionslinje på Ingolstadt fabrikken.

Tre kørere kan stadig nå at vinde Audi Sport TT Cup mesterskabet

I den kommende weekend afholdes den store sæsonfinale af Audi Sport TT Cup på Hockenheimring. Tre kørere har stadig en chance for den 17. og 18. oktober at vinde den første mesterskabstitel i den nye Audi one-make cup, og danske Nicolaj Møller Madsen er en af dem.

​Vinderbil kørte 90 km på hvad der svarer til 1l benzin

Det blev et erfarent dansk hold, som tog sejren i verdens mest energieffektive elbilsrally Oresund Electric Car Rally (OECR), der fandt sted i weekenden den 19. – 20. september.

Bilen kørte den planlagte rute på 90 km fra Frederiksberg til Helsingborg på blot 10,2 kWh, svarende til 1 liter benzin. Det blev for andet år i træk det danske hold Team Messer med far og søn Martin og Patrik, der kørte en VW e-golf i mål som vindere.

Far til Fire kampagne hos Suzuki

Familiebilen Suzuki S-Cross spiller med i den helt nye film Far til Fires vilde ferie, der snart har premiere over hele landet. Det fejrer Suzuki forhandlerne med en stor Fire til Far kampagne med masser af gode tilbud.

Renault og Mercedes i frugtbart samarbejde

Partnerskabet mellem Renault-Nissan Alliance og Daimler AG, der blev etableret tilbage i 2010, er i konstant udvikling med mange nye projekter. Blandt andet en Smart forfour bygget på en Renault Twingo med samme elmotor som Renault Zoe. Det var et af budskaberne, da de to virksomheders ledere talte på den årlige fælles medie update på Frankfurt Motorshow.

Carlos Ghosn, formand og CEO Renault Nissan Alliance, beskrev partnerskabet som et af de mest produktive partnerskaber i bilindustrien.

Eurosport har sikret sig de eksklusive rettigheder til FIA Formel E Championship i Tyskland, Polen og Norden frem til 2017

Eurosport har sikret sig de eksklusive TV- og digitale rettigheder til FIA Formel E Championship for sæsonerne 2015/2016 og 2016/2017 i Tyskland, Polen*, Sverige, Norge, Danmark og Finland, samt Island, hvor rettighederne dog ikke er eksklusive som i de øvrige lande.

Formel E er et banebrydende FIA single-personbilsmesterskab og verdens første elektriske racing-serie, der startede i sæsonen 2014/2015.

Ny Ford Focus RS rammer 100 km/t på blot 4,7 sekunder

Den nye Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen

Præstationerne taler næsten for sig selv: 350 hk, 0 – 100 km/t på blot 4,7 sekunder og en topfart på 266 km/t. Selv deciderede sportsvogne som Porsche 911 Carrera, skal presses til det yderste for at følge med. I dag løftede Ford sløret for hvad den nye – og hidtil hurtigste – Ford Focus RS egentlig kan. Det skete på det internationale motorshow i Frankfurt, hvor Fords firehjulstrukne fartmonster af en hothatch trak masser af opmærksomhed.

Audi præsenterer ny Audi S4 på IAA

354 hk, fra 0 til 100 km/t på 4,7 sek. – på IAA i Frankfurt præsenterer Audi den nye S4 og S4 Avant. Topmodellen i A4-modelrækken indtager førerpositionen blandt konkurrenterne – med intelligent letvægtskonstruktion, kraftfulde motorer og en omfangsrig pakke af de nyeste teknologier. Audi S4 er kort sagt indbegrebet af sportslig hightech.

Stor interesse om Audi e-tron quattro concept på IAA

Et fingerpeg om den serieproducerede model: den eldrevne Audi e-tron quattro concept
En rækkevidde på over 500 km giver fuld anvendelighed i dagligdagen
Ny konceptbil kombinerer aerodynamik og kreative designløsninger

Ny Renault Mégane stråler i Frankfurt

Renault stiller i stærkeste opstilling, selv om det franske mærke er på udebane i Frankfurt. Den gennemført sportslige Renault Mégane og den store luksuriøse Renault Talisman er stjernerne på Renaults store stand på udstillingen.

Frankfurt – det bliver nærmest ikke mere tysk. Det er her Tysklands største lufthavn ligger. Det er en af Europas vigtigste finansbyer og hjemsted for Deutsche Bank. Og i øvrigt hovedstad i delstaten Hessen.

Udgiv indhold